
Vibeke Fuglsangs sidste gudstjeneste i Ballerup Sogn
Sognepræst Vibeke Fuglsang, som har været ansat i Ballerup Sogn i syv år, tog i går, d. 13. december, ved gudstjenesten i Skovvejskirken afsked med menigheden. Også efter gudstjenesten blev det markeret, at Vibeke nu forlader sognet.
Kollegerne Inge Meibom og Trine Brandsborg samt menighedsrådsformand Gurli Lytzen holdt flotte afskedstaler, som vidnede om det gode samarbejde med Vibeke, og som samtidig var underholdende indsalg for de tilhørende!
Vibeke har i alle årene her i Ballerup Sogn haft en halvtidsstilling. Den anden halvdel af sin arbejdstid har hun i lige så mange år lagt i Pederstrup Sogn, hvor hun efter nytår bliver fuldtidspræst.
Pedersturp er ikke langt væk, så vi kommer sandsynligvis - og forhåbentligt - til at se Vibeke fremover, selvom hun ikke arbejder i Ballerup Sogn!


