
SORGGRUPPE I SKOVVEJSKIRKEN
Et tab er altid så slemt, som det opleves.
Mange efterladte oplever, at andre ikke ved, hvordan de har det, hvis de ikke selv har prøvet at miste. Derfor kan der være lindring og trøst i at mødes og tale med andre, som har erfaringen af tab i nær erindring.
I Skovvejskirken, Digterparken 1, 2750 Ballerup, er der mulighed for at mødes i en af vores sorggrupper og dele det, der tynger efter et dødsfald.
Grupperne varetages af sognepræsterne Laila Bomose og Inge Meibom. Vi lægger stor vægt på, at sorggruppen er et trygt og omsorgsfuldt rum, hvor vi støtter og lytter til hinanden.
Alle samtaler sker under tavshedspligt fra deltagere og præster.
Gruppen kan rumme max 8 personer og henvender sig til voksne fra 18 år.
Vi begynder med en ny gruppe onsdag 7. marts 2012 fra kl. 9. 30 – 11. 30.
Der er medregnet en kaffe/te pause.
onsdag 7. og 28. marts 2012
onsdag 18. april 2012
onsdag 9. og 30. maj 2012
onsdag 20. juni 2012
onsdag 11. juli 2012
onsdag 1. og 22. august 2012
Alle er velkomne til at gå med ind i kirken bagefter og tænde et lys, samt sidde
”en stille stund” sammen med præsterne og bede fadervor.
Er du interesseret ret da venligst henvendelse til sognepræst Laila Bomose, tlf: 61 20 81 95, e-mail: Laibo@km.dk.
eller sognepræst Inge Meibom, tlf: 30 73 00 13,
e-mail: ime@km.dk.
Du skal bo i Ballerup sogn
- find evt dit sogn ud fra adresse her
- eller ud på et kort her

Sognepræst Inge Meibom

Sognepræst Laila Bomose