SKOVVEJSKIRKEN

På grund af den kraftige befolkningstilvækst i Ballerup Kommune efter 2. verdenskrig, stod det hurtigt klart, at der var behov for en ny kirkegård til aflastning af den gamle kirkegård ved Ballerup Kirke. Derfor erhvervede Menighedsrådet i 1947 en større jordareal ved Skovvejen til dette formål. Den 2. marts 1968 blev krematoriet og det tilhørende kapel indviet på Kirkegården.

Året efter indvielsen af Ballerup Kapelkrematorium blev Ballerup Kirke lukket i næsten et halvt år på grund af omfattende arbejde med kirkens inventar. Med biskoppens tilladelse tog man derfor den 5. oktober 1969, den store sal i kapelkrematoriet i brug som kirkesal. Indtil Ballerup Kirkes genåbning blev der holdt to gudstjenester hver søndag. Ballerup kapelkrematorium blev i forbindelse med gudstjenester kaldt for Skovvejens Kirkesal.

Da kommunalbestyrelsen samtidig udbyggede den nordlige del af Ballerup Sogn viste der sig hurtig behov for at opretholde gudstjenester i Skovvejens Kirkesal. Skovvejskirken var en realitet. Formeldt har kirkesalen stadig status som kapelkrematorium. Derfor er tilladelsen til, at den store sal fungerer som kirke igennem årene blevet fornyet af de skiftende biskopper. Senest er der i efteråret 2007 givet en fornyet tilladelse gældende 5 år frem.

Efter 1969 er Skovvejskirken blevet udbygget med konfirmandlokaler, mødesal, køkkenforhold og kirkegårdskontor.

Altertavlen i Skovvejskirken

Altertavlen er malet af billedkunstner Mette Hansgaard i 2003

Menighedsrådet havde længe haft ønske om at tilføre kirkesalsrummet farver. I den forbindelse var det et ønske at lade en ung kunstner arbejde i tidens sprog.

Valget faldt derfor på Mette Hansgaard, som netop gennem det abstrakt-surrealistiske maleri udtrykt med koloristiske motiver arbejder med naturen og livet som inspirationskilde. Da kirken tillige fungerer som kapelkrematorium, bad man kunstneren om at udføre sit værk ud fra opstandelsen.

Beskrivelse af altertavlen:

Titel.: Genopstandelsen.

De 4 malerier er bygget op omkring genopstandelsen med korset i midten. 
Maleriet til venstre viser Kvinderne, der ankommer til graven. De har salvie med. 
De folder deres hænder i bøn, da de ser Jesus genopstanden. Den unge kvinde bærer 
den røde kjole, og symboliserer der igennem Jomfru Maria.

Bag dem flyver en fredsdue op mod lyset, der vælter ned fra himlen. 
Maria´s kjole har syv grene, som symboliserer 7 dyder, 7 glæder og 7 sorger.

Løven i venstre side af billedet er attribut for evangelisten Mattæus. 
Under poten holder løven en bibel. Løven kan også symbolisere Kristi magt og vælde.

Yderst i billedets kant ses menneskeskikkelser i klipper, der er på vej mod lyset. 
Det er en visualisering af, at de er klar til rejsen videre efter livet.

Maleriet til højre øverst:

Billedet til højre viser Jesus der siger, at kvinderne ikke skal være bange. En engel viser sig. 
Englen over graven er et udtryk for dens hurtighed overfor gud. Derfor flyver englen ud fra graven.

Fra hans hånd strømmer der lys. Hans vilje og kraft. 
Stående i porten skal han fare op til gud den almægtiges højre hånd.

Midt i billedet står et lam på toppen af et bjerg. Det symbolisere Kristus. 
De fire floder fra bjerget symbolisere de fire evangelier. Markus, Lukas, Johannes, Mattæus.

Delfinen med korset igennem symboliserer korsfæstelsen. Under delfinen ses en okse som 
er attribut for evangelisten Markus.

Der er anvendt måne og sol symbolik i helheden, og denne udsmykning bærer lyset med sig. 
Solen er guds lys. I dette værk symboliserer det forskellige sider af Kristus.

Maleriet til venstre nederst: 
De tre fisk i en cirkel er symbol for treenigheden. Fisken symboliserer Kristus og de troende. 
I midten af treenig- heden har jeg placeret præsten i færd med at udføre en barnedåb.

Personerne i dåben er et moderne udsnit af vores samfund i dag. 
Bortset fra at personerne står i vandet. Vandet symboliserer fornyelse, renselse & livets kilder.

Pelikanen har jeg valgt, fordi den også er et Kristus symbol. 
Den står for den hellige nadver, og midt i den ses historien om Adam og Eva.

Maleriet til højre nederst: 
Frugtskålen er lig med frugtbarhed, og viser frugten fra livets træ. Foden af skålen viser en 
trekant med et øje, og det er guds øje.

Påfuglen er et genopstandelses -og udødeligheds symbol. Påfuglen er placeret på jorden, for at den skal symbolisere 
at af jord skal den komme.

Ørnen i reden er et symbol på, at den bærer sine unger til Kristus, og symboliserer "Lad børnene komme til mig". 
Den symboliserer genopstandelsen og det nye liv efter dåben. Ørnen er også et symbol på evangelisten Johannes.