
Ballerup kirke (Sct. Jacobs kirke) er opført omkring år 1200, men er præget af mange senere ombygninger og udvidelser.
Kirken består nu af romansk skib og kor, tårn fra omkring 1525, samt sideskib mod nord fra 1885 med samtidigt sakristi nord for koret. Våbenhuset ved tårnets nordside er fra senmiddelalderen, men alle oprindelige detaljer er nu skjult af sideskibets murværk.
Den oprindelige kirke bestod af skib, kor og apsis (= korrunding), - alt bygget af kampesten. Hverken i det ydre eller i det indre har kirken formentlig set meget anderledes ud end de ca. 2000 andre landsbykirker, der rundt om i landet blev bygget på samme tid. Der kan endnu udvendigt på skibets sydmur ses spor af en af de oprindelige indgange. Et par tilmurede romanske vinduer er i øvrigt de eneste bevarede oprindelige detaljer i murværket.
På et meget tidligt tidspunkt er den oprindelige apsis blevet nedbrudt. Muligvis er dette sket samtidig med at kirken fik hvælvinger i stedet for det oprindelige bjælkeloft. En lille svagt krummet murflade i hjørnet til højre for alteret er nu det eneste spor af den forsvundne apsis.
Se desuden:
Eva Louise Lillie: Ballerup kirke, Ballerup Historiske Forening, 2010.
I kirken findes også en booklet på 34 sider udgivet af menighedsrådet, 2008. Kr. 20,-
http://www.danmarks-kirker.dk/helsingor/ballerup_hel.htm
http://www.sognekirke.dk/ballerup/
- bla. virtuel tour i kirken.
Opgave ark produceret af en lærer til 4. klasse kan hentes som PDF her


Kalkmalerierne i Ballerup Kirke
Ballerup kirkes hvælvinger er bemalet med en række kalkmalerier.
Allerede i 1200-tallet blev kirkens indre udsmykket med kalkmalerier. De fleste dekorationer fra denne periode forsvandt, da hvælvingerne kom til omkring år 1400. På korbuens underside ses endnu en velbevaret fremstilling af: Den Gamle Pagt (symboliseret ved Kain og Abel med deres ofre) og Den Nye Pagt (symboliseret ved Guds lam, som bærer verdens synd).
De øvrige kalkmalerier, der nu præger kirkens indre, stammer fra tiden omkring 1450. De er formentlig malet af den såkaldte ”Kongsted-maler”. Alle kalkmalerierne blev for århundreder siden overhvidtet, men blev atter fritlagt i 1885.
En uddybende beskrivelse af kalkmalerier findes under afsnittet Kalkmalerier, her på hjemmesiden.
Kirkens inventar
Ingen ved hvordan den oprindelige alterudsmykning har set ud. I slutningen af 1500-tallet blev der opsat en ny trefløjet altertavle, en såkaldt ”katekismustavle”, hvis hovedudsmykning var malede bibel- eller katekismuscitater. Denne tavle synes at være blevet kasseret omkring 1848. En af dens fløje findes nu på Nationalmuseet. Den blev omkring 1900 fundet som skillerum i en svinesti! Resten er borte.
Den næste altertavle var et maleri af Albert Küchler fra 1848. Det forestiller Kristi opstandelse. Da man fandt, at dette maleri dækkede for meget af kalkmalerierne, der var blevet genfundet i 1885, flyttede man det til sideskibet, og alteret fik sit nuværende krucifiks.
I korets østvindue indsattes der en glasmosaik, der imidlertid harmonerede dårligt med kalkmaleriernes farver, hvorfor vinduet atter tilmuredes, og glasmosaikken blev flyttet til et vindue i sideskibet. Küchler-billedet, der i mangel af anden egnet anbringelsesmulighed nu hænger foran dette vindue, har i en periode i dette århundrede været flyttet tilbage til alteret, hvor det atter viste sig at passe dårligt.

Alterbordet, som er meget enkelt, smykkes på forsiden af et antependium, vævet i 1981 af Vibeke Klint. Alterstagerne fra omkring 1500 og altersølvet fra 1801 er kun på alteret, når der er gudstjeneste.
Døbefonten, der er kirkens ældste inventar stammer formentlig fra kirkens opførelsestid. Kummen, der er af skånsk sandsten, har i bunden et afløb, der står i forbindelse med et firkantet hul forneden i foden. Nu om dage brugs der ved dåben et dåbsfad og en dåbskande, begge af tin fra forrige århundrede.

Prædikestolen er fra begyndelsen af 1600-tallet. I storfelterne, hvor der nu er indskrifter fra slutningen af 1800-tallet, har der formentlig oprindelig været malede billeder af de 4 evangelister.
Kirkens orgel er fra 1969. Det har 18 stemmer, fordelt på 2 manualer og pedal. Det er bygget af Bruhns orgelbyggeri og tegnet af orgelbygger Poul Gerhard Andersen.

I nærheden af orgelet hænger der et skib, - en model af skoleskibet Georg Stage. Det stammer fra 1959.

Kirken har en del gravminder og andre mindesmærker, bl.a. en række gamle gravsten i gulvet i kirkens midtergang. Ved siden af korbuen, over for prædikestolen, hænger der en mindetavle over sognepræst Holger Halling (død 1799) og hans hustru.
I tårnrummet lige over for indgangen ses et maleri, ”givet til erindring om sal. birkeskriver Terkildsen, der døde d. 10. marts 1791”.
I våbenhuset hænger der foruden et par mindetavler en præsterækketavle med navnene på samtlige sognepræster siden reformationen.
Der er 2 klokker i tårnet. Den lille er fra 1643, den store er fra 1837.
I rummet under klokkerummet står urværket til tårnuret. Det er fra 1750.
Stenruden i Ballerup Kirke
I 2003 indviedes den nuværende stenrude bag alteret. Stenruden er lavet af kunstneren Dorte Dahlin. Ruden består af en blyindfatning af let rosafarvede sten "rosakvarts", opskåret i 8 mm. tynde skiver med indlagt hvidligt krystal, som bryder lyset i milde nuancer.
Kunstneren skrev om stenruden:
"Ruden bag alteret er det væsentligste lysindfald i kirken, den skal ikke "give" lys, men "være" lys. Dette er kunstværkets vigtigste motiv.
- at rød er blodets og åndens (ildens) farve
Anvendelse:
2. juledag og i Pinsen.