

Foredragene er kl. 19.30.
Præstevænget 2A, 2450 Ballerup.
Pris pr. foredrag: 50 kr.
Tilmelding er ikke nødvendig.
Man er velkommen til at købe aftensmad
med kaffe/te og kage, som serveres kl. 18.30.
Pris for maden: 50 kr.
Tilmelding til spisningen er nødvendig
senest en uge før til kordegnekontoret
på tlf: 30 73 00 12, hverdage kl. 10 – 12.
Fra Nørrebro til Nørregade

21. september 2011
To lokaliteter har spillet en særlig rolle i Erik Norman Svendsens liv. Han er opvokset i krigs- og efterkrigsårene på Nørrebro og boede som biskop fra 1992 - 2009 i bispegården i Nørregade.
Men han har også boet og virket i Brønshøj, Skovlunde og Dragør.
Erik Norman Svendsen fortæller om mennesker og oplevelser i sit liv som sognepræst, generalsekretær, biskop og præst for kongehuset og om nogle af de store opgaver og udfordringer, han har været involveret i.
Bid livet i låret
- eller livet er ikke det værste man har 
2. november 2011
Sognepræst Bruno Rasmussen, Nærum kirke, fortæller om forfatteren Benny Andersens digte og livssyn. Nogle af digtene bliver læst op og bliver på både humoristisk og alvorlig vis kædet sammen med kommentarer om livsappetit og "undgængeri".
Præst i krigens land

Kim Jacobsen
Sognepræst Kim Jacobsen, Holte kirke, fortæller om syv dramatiske måneder, hvor han deltog som feltpræst hos den danske Livgarde.
Kirken er til stede overalt i verden og i alle situationer: på sygehuse, i fængsler, i byens slumkvarter blandt hjemløse og bag fronten når Danmark går i krig.
Selvom en feltpræst ikke er soldat, eller behøver at være politisk i sit arbejde, er en feltpræsts opgave at drage omsorg for de unge soldater, der kommer hjem fra fronten og har brug for en at tale med. Hør sognepræst Kim Jacobsen fortælle om en spændende, men også svær tid, hvor gode og skægge oplevelser går hånd i hånd med tragiske dage, hvor det værste sker.
Darwin, kristendommen og den ny ateisme

Niels Henrik Gregersen
Professor ved Københavns Universitet Niels Henrik Gregersen er en af de største kendere af forholdet mellem kristendom og naturvidenskab i Danmark.
At være troende og samtidig have et naturvidenskabeligt verdensbillede behøver ikke udelukke hinanden.
Dette felt behøver ikke være et minefelt, men et sted der gensidigt kan berige hinanden. Det religiøse sprog bruges af dele af naturvidenskaben til at beskrive verden. Omvendt er naturvidenskabens ny viden om livets opståen en stor udfordring for religion, som forkynder troen på en Gud, der står bag verdens skabelse.
Vi behøver ikke slå hjernen og intellektet fra, selvom vi er troende, endsige lukke øjnene for den ny naturvidenskabelige viden.